Om Christine

Jeg bor ved den gamle flyvestation i Værløse sammen med min familie. Jeg er cand.mag. i kommunikation og har arbejdet en række år med projektledelse og kommunikation. Det at illustrere/tegne har trukket mere og mere i mig og derfor blev jeg selvstændig i januar 2019. Siden har jeg bl.a. arbejdet med illustration og kommunikation, OG ALLERMEST med mine egne værker, som jeg gerne vil dele med verden og som du kan finde her på siden. Jeg har udstillet en række steder, bl.a. på Kulturhuset Islandsbrygge, Kulturhuset Trommen og på Furesø Rådhus.

Om at finde sin egen streg
Da jeg startede med at tegne, var det faktisk lidt en kamp. En kamp for at finde min egen streg. Min egen måde at tegne på. Finde ud af, hvad det her med at tegne skulle. Jeg havde set andre kunstnere poppe ud af ingenting, få tusind følgere og sælge alt, nærmest fra dag et. Sådan så det i hvert fald ud på Instagram. Og det var nok ikke helt sådan i virkeligheden, men jeg tænkte, at det så så let ud for dem. Og hvorfor var det så svært for mig? Jeg var utroligt meget oppe i hovedet for at finde ud af, hvad der virkede. Ude med antennerne og samle inspiration alle steder fra. Mega stressende. Det var først, da jeg så i en anden retning, at der skete noget.  Da jeg så imod et helt andet sted og slap kontrollen. Det var lidt som at lukke øjnene og se, hvad der kom ud af min hånd, når jeg ikke tænkte så meget. Prøvede de små idéer af, som nærmest poppede ind i mit hoved, når jeg slappede af og nød livet.  Når jeg løb en tur, sad i bilen på vej til skiferien og så ud på fyrtræerne ved vejen, når jeg var ude at bade om sommeren, var sammen med min familie, eller ude at gå en tur og tage billeder af det, jeg så. Dér fandt jeg min egen streg. Og der finder jeg stadig mine idéer. Og jeg må bare slappe af stole på, at de ideer er gode nok. Jeg kæmper stadig kæmper med usikkerhed til tider og med at prøve at regne ud, hvordan jeg skal stykke livet sammen og skabe plads og rum til kunsten. Og det er også ok. Så længe jeg bliver ved med at tage de små skidt, så de små frø og lytte til den lille vise stemme inden i, som viser mig vejen.