Online tegneworkshop – the wild and free edition

Tegn med nydelse – og skab dit eget unikke udtryk
Jeg glæder mig så meget til denne online tegneworkshop, hvor du kan lære at skabe dine helt egne skønne grafiske tegninger og se hvad der kommer fra din hånd, når tegning ikke handler om perfektion, men om nydelse og glæde.

Selvom man siger “at tegne er at se”, så føler jeg nogle gange, jeg er nødt til mentalt at lukke øjnene og lade noget andet tage over. Intuition, sjælen, hvad end man kan kalde det.
Og det vil jeg gerne lære dig igennem nogle skønne tegneøvelser, som gør det lettere bare at være til stede og slippe kontrollen. Og ikke mindst skabe smukke, sjove, skæve tegninger fra hjertet – med dit helt eget udtryk 🙂

Hvordan foregår det hele?
Vi skal være sammen i to timer online i en lukket facebookgruppe, hvorfra jeg livestreamer workshoppen og du kan kommentere og stille spørgsmål før og undervejs. Vi skal arbejde med blyant, tus og papir. Med kontraster og udtryk og grafiske former. Og en fri streg. Vi skal prøve blindtegning og andre tegneøvelser og du ser, hvor din streg vil hen. Uden at dømme den. Bare gå med, hvad der måtte dukke op. Når vi er færdige har du lært at nogle teknikker til at skabe frie grafiske tegninger, nyde tegneprocessen og finde inspiration der, hvor du er. Så du kan gå ud og skabe råtegningen til dit næste logo, en flot kampagneplakat eller noget virkelig lækkert til din væg.

Har du lyst til at tegne
Du behøves ikke at være en haj til at tegne. Bare du har lyst til at prøve det. Så kan der ske magi 🙂
Og du kan være være med både, hvis du har været med før og hvis du er helt ny. Jeg varierer motiver og øvelser, så der er noget nyt og noget fra tidligere worskhops og kurser.

Hvornår og hvor
Workshoppen ligger torsdag den 12. september 2019, fra kl. 10.00 – 12.00 og du kan se den hjemme i din stue eller hvor du nu er 🙂
Vigtigt: Hvis du ikke kan være med på selve dagen, kan du altid stille dine spørgsmål inde i facebookgruppen inden workshoppen og så se den, når det passer dig og lige så mange gange, som du vil 🙂

Pris
Workshoppen koster 295 kroner.

Jahh jeg skal med:
Du kan tilmelde dig lige her 

Tegnegrej
Til workshoppen skal du bruge:

  • skitseblok(kan fås i Tiger, Søstrene Grene, kunstnerbutik eller boghandel)
  • blyant og viskelæder
  • to eller tre gode vandfaste tusser i str. 1 mm.(rund spids) og ca. 5 mm.(kilespids) og ca. 12 mm. (kilespids).  Du kan få en vandfast sort tus fra Neuland(se link herunder). Et sæt jeg har brugt rigtig meget er nedenstående sæt fra Neuland. De er giftfri, vandfaste og genopfyldelige. Link til tusser her:

Ekstra tegnegrej
Har du mod på at tegne rigtig meget og så kan jeg anbefale dig at købe genopfyldningsblæk:

Vil du have farve på?
Hvis du gerne vil have farvede tusser, kan du få genopfyldelige akryltusser og blæk både på www.futurefactor.dk og i kunstnerbutikker(eksemepelvis butikken “Kunstnerfarver”). Det vigtigste er, at du køber en sæt med tusser i forskellig tykkelse, men som har DEN SAMME FARVE, så du kan lave de enfarvede tegninger, som vi skal på workshoppen.
Du kan muligvis også bruge Posca tusser, som kan købes i de fleste boghandlere. Jeg har ikke prøvet selv, men jeg tror det kan fungere.
Skriv til mig, hvis du er i tvivl om noget.  Så vil jeg gerne hjælpe dig.

De siger tidligere deltagere

“Super godt og inspirerede tegnekursus hos Christine, hvor jeg fik nye ideer med hjem. Da jeg kom hjem, kunne jeg slet ikke stoppe med at tegne igen.”
–  Rikke Rønne (billedkunstlærer)

“En hyggelig og inspirerende tegnedag hos Christine, som gjorde at jeg fik lyst til at tegne videre. Jeg er bestemt ikke en “tegnehaj”, men med Christines gode tegneteknikker følte jeg pludselig, at jeg godt kunne tegne. Christine underviser på en dejlig rolig og nærværende måde. Jeg kan helt klart anbefale Christines tegnedag.”
Anja Nøhr

“De tegneøvelser, som Christine præsenterede os for, var både sjove og lærerige. Kurset har givet mig inspiration til at tegne videre derhjemme alene og sammen med min datter. “
– Ditte Louise Jansen

“Med sin rolige og sikre undervisningsstil gav Christine os kursister en god og grundig indføring i tegnekunstens glæder. Det var sjovt og de tre timer gik rasende hurtigt. Jeg kan varmt anbefale kurset.”.
– Operasanger og leverandør i gennemslagskraft Nete Nørgaard – Nielsen, Ministry og Music